Da vi vågner er vinden løjet noget af, men der kommer fortsat en del vindstød.
Snegrænsen er rykket godt 300 meter nedad i nat til ca. 900 m.o.h.
Vi er i tvivl om vi skal gå videre eller tage en hviledag og gå ud dagen efter hvis vinteren er lige om hjørnet.
Vi snakker meget frem og tilbage og beslutter at starte på etappen og vende om hvis vejret ikke bliver bedre.
Man kan mene hvad man vil om helikoptertransport i fjeldet, men lige nu synes vi det er godt at vide at man kan ringe efter en helikopter og blive fløjet ud. Det har været et sidste alternativ under hele turen hvis en af os blev syge eller Vejret blev for dårligt til at vi på forsvarlig vis kan gå med Mathias.
Turen til Kaitumjaure fortsætter ad Kungsleden, men de fleste drejer mod øste ved Singi og går til Kebnekaise fjeldstation og videre til Nikkaloukta hvor de ender deres tur.
Vi går 12 km i dag og følger Tjäktjajåkkha hele vejen. Turen er utroligt smuk. Vi starter i højfjeldet og går over småkuperet terræn videre til en stor dalslette. Herfra fortsætter uten ned i fjeldskoven.
Vinden aftager i takt med at vi bevæger os nedad.
Mathias klarer som altid turen i stiv arm.
De sidste 4 km ned gennem skoven er fantastisk.
Og Kaitumjaure hytterne ligger smukkere end nogle andre hytter vi har besøgt. Lige i skovgrænsen med udsigt over søen Kaitumjaure.
I søens vestlige ende er der et større græs og kratområde hvor en del elge holder til.
Vi får et hunderum sammen med to tyskere vi mødte i går.
Da Mathias er lagt i seng om aftenen er elgene kommet frem og græsser. Vi sidder længe ude og ser på dem.
Aftenen er helt stjerneklar og omkring kl. 23 kommer nordlyset frem som grønne og blå bølger over himlen.
Rener lige ved Singihytterne.
Vi møder endnu en flok rensdyr.
På vej mod Kaitumjaure. Stierne mellem hytterne er markeret med rødmalede sten.
Daniel i fjeldskoven kort før Kaitumjaurehytterne.
En elgtyr og en elko med kalv ved skumringstid.
Aftenlys over Kaitumjaure.
Nordlys!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar