Om os

Vi er en familie på seks; Sine, Daniel, vores børn Mathias og Asta og labradorhundene Sälka og Sarek.
Vi bor i Narvik i Nordnorge.

Sine er vokset op i Nordsverige og Thy i Danmark. Børn i Nordsverige får ski på så snart man kan gå. Sådan gik det også for mig. Fra jeg var lille har mine forældre taget mig og senere mine søskende med i skibakken og på langrendsture.
At være ude i naturen og tage på ture i fjeldet, har været en vigtig del af min opvækst.
Jeg har været på ugelange ture i fjeldene i Nordnorge og -Sverige alene med min hund, og senere sammen med min mand Daniel.

Daniel er vokset op på en gård nær Holstebro. Jeg har opholdt mig rigtig meget udendørs. Det er essentielt for mig at komme ud hver dag. I  min barndom og ungdom har jeg gået til spejder og interesseret mig for de naturoplevelser det giver.
Jeg har altid haft en stor interesse for at gå på jagt, hvilket jeg slapper godt af med.

Sammen har vi dyrket forskellige udendørs interesser som klippeklatring, MTB, hav-kajak, jagt, ski og vandreture.
Efter Mathias og Asta kom til har vores friluftsliv ændret sig. I starten blev turene kortere og nærmere hjemme, men efterhånden som børnene og vores mod og erfaring vokser er vi taget på længere ture både sommer og vinter.

Vi vil gerne være med til at inspirere andre børnefamilier og lade os inspirere af andre.
Kom gerne med turforslag, aktiviteter eller kommentarer.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar