9. dag, Singi til Kaitumjaure

Hele natten har det blæst kraftigt.
Da vi vågner er vinden løjet noget af, men der kommer fortsat en del vindstød.
Snegrænsen er rykket godt 300 meter nedad i nat til ca. 900 m.o.h.

Vi er i tvivl om vi skal gå videre eller tage en hviledag og gå ud dagen efter hvis vinteren er lige om hjørnet.
Vi snakker meget frem og tilbage og beslutter at starte på etappen og vende om hvis vejret ikke bliver bedre.

Man kan mene hvad man vil om helikoptertransport i fjeldet, men lige nu synes vi det er godt at vide at man kan ringe efter en helikopter og blive fløjet ud. Det har været et sidste alternativ under hele turen hvis en af os blev syge eller Vejret blev for dårligt til at vi på forsvarlig vis kan gå med Mathias.

Turen til Kaitumjaure fortsætter ad Kungsleden, men de fleste drejer mod øste ved Singi og går til Kebnekaise fjeldstation og videre til Nikkaloukta hvor de ender deres tur.

Vi går 12 km i dag og følger Tjäktjajåkkha hele vejen. Turen er utroligt smuk. Vi starter i højfjeldet og går over småkuperet terræn videre til en stor dalslette. Herfra fortsætter uten ned i fjeldskoven.
Vinden aftager i takt med at vi bevæger os nedad.
Mathias klarer som altid turen i stiv arm.
De sidste 4 km ned gennem skoven er fantastisk.
Og Kaitumjaure hytterne ligger smukkere end nogle andre hytter vi har besøgt. Lige i skovgrænsen med udsigt over søen Kaitumjaure.
I søens vestlige ende er der et større græs og kratområde hvor en del elge holder til.

Vi får et hunderum sammen med to tyskere vi mødte i går.
Da Mathias er lagt i seng om aftenen er elgene kommet frem og græsser. Vi sidder længe ude og ser på dem.

Aftenen er helt stjerneklar og omkring kl. 23 kommer nordlyset frem som grønne og blå bølger over himlen.

Rener lige ved Singihytterne.

Vi møder endnu en flok rensdyr.

På vej mod Kaitumjaure. Stierne mellem hytterne er markeret med rødmalede sten.

Daniel i fjeldskoven kort før Kaitumjaurehytterne.

En elgtyr og en elko med kalv ved skumringstid.

Aftenlys over Kaitumjaure.

Nordlys!

8. dag, Sälka til Singi

Vi havde tænkt os en hviledag i Sälka, men da vi vågner til regnvejr beslutter vi at gå videre til Singi. Havde været været godt ville vi have gået en dagstur, evt. en toptur i nærheden af Sälka.

Inden vi skal gå klarer det heldigvis op og vi lægger afsted i tørvejr.

Dagens tur er 12 km. Heldigvis er der en lille åben hytte ca. midtvejs, hvor man kan spise frokost i læ for vejret. Det er rigtig dejligt især når vi har Mathias med.

Vi går i skiftevis sol og byger. Mathias er godt pakket ind i sin rygsæk. Rygsækken har en indbygget solskærm man kan fælde op og et regnslag med vinduer i så han kan se ud. Desuden har vi et almindeligt regnslag med så også hans fødder bliver pakket ind, da de ellers stikker ud under regnslaget der hører til rygsækken (se billede)

Vi er i Singi tidlig eftermiddag og laver de sidste pandekager.
Bagefter går vi tur omkring hytten. Dværgfjeldbirken er utrolig smuk her i området med farver fra mørk grøn over gul, orange og rød. Efteråret er virkelig smukt i fjeldet.

Mathias og Daniel tanker op med havregrød før dagens etappe.

Sälkahytterne.

Ved Sälkahytterne boede 5 ryper der er udruget her i sommer.

Smukke Tjäktjajåkkha.

Regnbue over Singihytterne.

Sine og Mathias 

7. dag, Nallo til Sälka

Vi vågner til flot vejr i Nallo.
Turen i dag går op over 1000 m.o.h. inden vi kommer ned til Kungsleden igen efter 10 km.
Det er en spektakulær strækning med høje spidse fjelde til begge siden af dalgangen Stour Reidavaggi.
Fjelde med navne som "Vaktposten" og "Tjäktjahjälmen".
Der er sol og næsten vindstille så vi holder en lang frokostpause i solen.

Sälkahytterne er den næststørste hytte på Kungsleden og vi skal lige vænne os til mængden af folk igen efter tre dage næsten alene.

Her er også en dejlig sauna lige op ad en iskold jokk. Det blev benyttet af os alle tre. Mathias hoppede dog ikke i jokken.

Morgenmad i Nallo før afgang. 

Morgenlys i Stour Reidavaggi. Klokken er ca 6.

På vej mod Sälka.

Daniel og Vaktposten i ve. side af billedet.

Vaktposten.

Frokostpause i fjeldet.

Stour Raidavaggi set fra Sälka.

Mathias går gerne selv, men af og til er der behov for hjælp.

6. dag, Vistas til Nallo

Dagens etappe fra Vistas til Nallo er kun 9 km så vi tager en rolig start.

Kun en km fra Vistashytterne holder vi en god pause for at plukke (og spise) blåbær.

Første del af turen er let og går over risheder, men senere bliver underlaget mere stenet og krævende at gå på. Turen byder også på 375 højdemeter men jævn stigning over hele etappen.

Mathias sover en lang middagslur så vi når kun er frokostpause kort før hytterne.

Vel fremme går vi en tur omkring hytterne og leger med hundene.

Sine og Mathias foran Reiddajokkha.

Sine og Mathias i Stour Reiddavaggi med fjeldet Nallu (nålen) i baggrunden.

Daniel foran Nallu.

Frokosttid.

Nallohytterne ligger smukt i den barske natur.

5. dag, hviledag i Vistas

Vistashytterne ligger udenfor Kungsleden så der er mærkbart færre mennesker, der går her.
Stien hertil er enkeltsporet og vi føler endelig vi er alene i fjeldet. Skønt.
Vi har fået vores egen lille hytte med plads til fire og køkken.

Vi beslutter at tage en hviledag igen da der er utrolig smukt i Vistasdalen.
Vi vasker lidt tøj inden vi går en lille formiddagstur.
Tæt ved hytterne midt i Vistasdalen ligger en lille top. Her går vi op og får udsigt til Vistasjokka i flere kilometer af den bugtede forløb.

Udsigt mod fjeldet Nallu (Nålen)

Dalen bugner af lækre blåbær så vi plukker en liter til vores morgenmad.

Den Ønstlige del af Vistasdalen i baggrunden.

Mathias ved hvordan man viser at man har spist blåbær.

Drengene spiser pandekager med blåbær.

Vi går tilbage til hytterne og spiser frokost og tager en middagslur.
Det søde Stugvärdspar har sat en pakke shake-and-bake pandekager og olie på bordet i vores hytte.
Vi får pandekager med friske blåbær til eftermiddagskaffen.

Resten af dagen hygger vi omkring hytten.
Vi kaster pind til hundene og Daniel og Mathias ordner brænde.

Ved hytterne er der bygget en ny sauna der ligger med skøn udsigt.
Vi går i sauna alle tre sammen og Mathias synes det er sjovt at vaske sig med vand fra en balje.

Vistasjokka.

4. dag, Alesjaure til Vistas

Vi vågner til flot vejr, men vejrmeldingen lyder på regn senere på dagen.
Vi har turens næst længste etappe foran os, 18 km.

Første del på 4 km går op over en højderyg før man går stejlt ned i Vistasvagge.
I Vistasdalen er turen letvandret. Udsigten er fantastisk med de enorme fjelde der danner stejle vægge på begge sider af Vistasvagge.
På toppen ligger der nysne som puddersukker.

Desværre kommer småregnen til middag og vi går de første timer med lidt vind i ansigtet.

På vej op over højderyggen i kraftig vind.

På vej ned i Vistasdalen passerer man en bro ved en smuk kløft.

Daniel midt i Vistasvaggi.

Vistashytterne. Vi bor i den lille hytte, hvor hundene må være.

3. dag, hviledag ved Alesjaure

Alesjaurehytterne er de største på Kungsleden. De ligger smukt i Allesvaggi ved den sydlige ende af søen Alisjavre.
Vi har fået vores eget værelse til fire da vi har hundene med.
I dag holder vi en hviledag. Dagen i går var en lang tur, der tog godt 7 timer, så vi trænger alle til at slappe af og Mathias kan sove middagslur i en seng.

Om formiddagen plukker vi blåbær i nærheden af hytterne og om eftermiddagen går vi  en tur omkring hytterne og kigger på rener og kaster sten i søen. Det hele foregår i meget stille tempo. Det nyder vi alle tre.

På blåbærjagt. Th. ses samebyen.

Mathias har sin egen teknik til at plukke bær.

Selma nyder at være med på tur. Til dem der er nysgerrige på racen kan jeg fortælle at det er en blanding mellem kongepuddel og flat coat retriever. Det er en skøn hund der altid er glad, arbejdsvillig og rolig. Hun er god omkring børn og så fæller hun ikke.

Flot med sol og regnvejr.

Jokken nedenfor hytten er spejlblank om morgenen.

Daniel og Mathias fora hovedhytten ved Alesjaure.

2. dag, Abiskojaure til Allesjaure

Første nat har været lidt tung. Mathias har sovet fint, men vi har delt hytten med fire andre og en af dem snorkede højlydt. Det er naturligvis, hvad man må tage med når man sover i hytter, men alligevel ret irriterende.

I dag skal vi gå turens længste etappe på 22 km fra Abiskojaure til Allesjaure.
Turen starter men en stigning på godt 300 højdemeter før den er relativt flad resten af strækningen.
Vi går på Kungsleden, den mest trafikerede vandrigsrute i Sverige, så stien er ret stenet efter at mange har gået her.

På vej op af fjeldet. Mathias sover.

Udsigt mod Abiskojaure. Ved enden af søen liggern hytterne vi har sovet i.

Stigningen bliver ved og ved.

Vel oppe går vi langs store søer på en motorvej af en sti. Kungsleden på godt og ondt.

Udsigt mod Rautasjaure og Mårmamassivet til højre.

Sine og Mathias plukker blåbær under eftermiddagspausen.

Mathias sover de første 10 km. Herefter gør vi holdt for frokost.

Om sommeren når samerne bor i deres sommerbyer i fjeldet er det muligt at blive sejlet over Alisjavre de sidste 5 km frem til hytterne, men da vi går her er samerne flyttet ned til deres vinterhuse, så vi må gå hele vejen.

Vi spiser frokost med udsigt over søen Alisjavre.
Senere tager vi en pause for eftermiddagskaffe og plukker blåbær. Det er et hit for Mathias.

Efteråret er så smukt med nysne på toppene.

Da dagen er lang går vi rimelig godt til, men alligevel tager turen godt 7 timer inkl. pauser.
Vi var lidt bekymrede for om Mathias havde tålmodighed til lange dage, men vi snakker om hvad vi ser og synger sange. Desværre vil han gerne høre den samme sang igen og igen. Men der er ingen sure miner.

Det var med trætte fødder vi kom frem til Allesjaurehytterne og med glæde fik vores eget værelse.