lørdag den 24. september 2016

3. dag, hviledag ved Alesjaure

Alesjaurehytterne er de største på Kungsleden. De ligger smukt i Allesvaggi ved den sydlige ende af søen Alisjavre.
Vi har fået vores eget værelse til fire da vi har hundene med.
I dag holder vi en hviledag. Dagen i går var en lang tur, der tog godt 7 timer, så vi trænger alle til at slappe af og Mathias kan sove middagslur i en seng.

Om formiddagen plukker vi blåbær i nærheden af hytterne og om eftermiddagen går vi  en tur omkring hytterne og kigger på rener og kaster sten i søen. Det hele foregår i meget stille tempo. Det nyder vi alle tre.

På blåbærjagt. Th. ses samebyen.

Mathias har sin egen teknik til at plukke bær.

Selma nyder at være med på tur. Til dem der er nysgerrige på racen kan jeg fortælle at det er en blanding mellem kongepuddel og flat coat retriever. Det er en skøn hund der altid er glad, arbejdsvillig og rolig. Hun er god omkring børn og så fæller hun ikke.

Flot med sol og regnvejr.

Jokken nedenfor hytten er spejlblank om morgenen.

Daniel og Mathias fora hovedhytten ved Alesjaure.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar