søndag den 25. september 2016

5. dag, hviledag i Vistas

Vistashytterne ligger udenfor Kungsleden så der er mærkbart færre mennesker, der går her.
Stien hertil er enkeltsporet og vi føler endelig vi er alene i fjeldet. Skønt.
Vi har fået vores egen lille hytte med plads til fire og køkken.

Vi beslutter at tage en hviledag igen da der er utrolig smukt i Vistasdalen.
Vi vasker lidt tøj inden vi går en lille formiddagstur.
Tæt ved hytterne midt i Vistasdalen ligger en lille top. Her går vi op og får udsigt til Vistasjokka i flere kilometer af den bugtede forløb.
























Udsigt mod fjeldet Nallu (Nålen)

Dalen bugner af lækre blåbær så vi plukker en liter til vores morgenmad.


Den Ønstlige del af Vistasdalen i baggrunden.

Mathias ved hvordan man viser at man har spist blåbær.

Drengene spiser pandekager med blåbær.

Vi går tilbage til hytterne og spiser frokost og tager en middagslur.
Det søde Stugvärdspar har sat en pakke shake-and-bake pandekager og olie på bordet i vores hytte.
Vi får pandekager med friske blåbær til eftermiddagskaffen.

Resten af dagen hygger vi omkring hytten.
Vi kaster pind til hundene og Daniel og Mathias ordner brænde.

Ved hytterne er der bygget en ny sauna der ligger med skøn udsigt.
Vi går i sauna alle tre sammen og Mathias synes det er sjovt at vaske sig med vand fra en balje.


Vistasjokka.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar