mandag den 3. juni 2019

Påskeferie 3

Medens Mathias er på fisketur med sin morfar tager resten af familien på en lille tur på Ankenesfjeldet. Den sovende dronning i baggrunden.


Vi havde glemt pulken på hytten. Heldigvis stod den gamle træpulk fra Sines barndom på loftet nede hos morfar. Den er lidt tungere, men fungerede fint.

Tur nr 2 til Vassivagge.


Daniel i Vassivagge.

En af de sidste dage gik vi en tur vi ikke har prøvet før. Vi gik op på Veggfjellet i fantastisk vejr. Bikini-skiing blev opfundet her.


Bare pletter titter frem med hast. Det er dejligt at sidde på i pausen.

Udsigt ind over Narvik og Narvikfjellet.


Feriens sidste vafler på terrassen.

Asta står på "ski".

Hytten tør frem fra sneen i stor fart.

Sine og Mthias har hentet vand ved pumpehuset.

To dage før vi skulle hjem begyndte SAS at strejke. Dermed blev det en klimavenlig hjemrejse med tog fra Narvik over Stockholm til Gøteborg, færge til Frederikshavn og bil til Thisted. Turen tog ca. 36 timer. Alle er i godt humør inden vi stiger ombord i Narvik.

Vi har bestilt en egen togkupe med ligepladser. Mathias har fået et Anders And blad til turen. Vi nyder kaffe og udsigten.

Lapporten ved Abisko.

Der var Lego med bladet. Juhuu.

En masse Arkar på de frosne søer mellem Abisko og Kiruna.

Godnatlæsning.

Morgenmad på toget. Børnene synes stadig det er en fest.

Vi har længe talt om hvornår børnene er store nok til at tage den fantastiske togrejse til Narvik. Vi var blevet enige om at det nok var for tidligt fordi Asta er for lille og ikke kan underholde sig selv. Men pludselig blev de store nok, for at vi kunne komme hjem.
Vi lærte at man kan meget mere end man tror (og når man skal). Vi lærte at man skal have en del forskellig underholdning med (bøger, spil, små quizzér) og en del mad.
De var rigtig dygtige og det er bestemt ikke sidste gang vi tager turen.

Påskeferie 2

I påsken vekslede vi mellem dage i skibakken i Narvik, langrendsture og dage på hytten.
Her følger nogle billeder af vores ture.

Mathias i den nye gondollift i Narvikfjellet.

Mathias i skibakken i begyndelsen af april. Fine forhold.


Masser af sne i fjellet. Hytten ligger godt i solen.

Sine i gang med at rydde terrassen. Det tager flere dage. Vi må tage lidt af gangen.

Belønningen for snerydning bliver en dejlig plads i solen.

Noget af sneen bruger vi til at bygge en snehule.

De voksne går i bag ude på terrassen i sneen. Børnene får et bad i stuen foran brændeovnen. 
Bag Mathias på brændeovnen står en nyanskaffelse, en 25 L stor gryde med hane til at tappe vaskevand. Det fungerer super godt.

Hele familien på tur til Abisko. Vi spiser frokost ude på Abiskojohkka.

Mathias kaster snebolde i vandet, hvor isen er åben.

Asta nyder turen og en kiks.

Mathias og Sine på Abiskojohkka.

Kaffe og kanelbullar på Abisko Turiststation efter turen.

Kakao og vafler hjemme på terrassen.

Vi har en super god kælkebakke lige udenfor døren.

Smukt aftenlys ved hytten.

På tur i nærområdet omkring hytten. Terrænet er småkuperet og ligger lige i trægrænsen. Her frokost og bål i vindstille vejr.

Mathias fisker på søen tæt ved hytten sammen med en af vores naboer.

En gråvejrsdag med let tøvejr bygger vi en iglo til stor fornøjelse for børn og voksne.


Påskeferie

Vi er et godt stykke forbi påsken, men vi vil gerne dele lidt af vores påskeferie med dem som læser med.
Vi har lidt ferie til gode fra sidste år, så vi tager afsted i 3 uger i træk.
Vi kan slet ikke vente til at se vores hytte igen. Den har klaret sig helt selv siden jul.
Vi rejser op fredag d 5/4, men da vi ankommer sent sover vi i Narvik og køber ind om lørdagen inden vi kører ud til hytten.
Da det er vinter og masser af sne, parkerer vi en lille km fra hytten og går på ski derind. Mathias går selv derind på ski, medens Asta sidder i pulken og vi trækker bagage på den anden pulk.
Vi ankommer i sol og stille vejr med - 5 grader.
Men før vi kan komme ind kræver det en del arbejde. Der ligger godt og vel 1,5 m sne på terrassen.

Masser af sne på terrassen da vi ankommer.

Sneen når op til midt på vinduerne.


Vejret er flot da vi kommer op til Narvik. En af de første dage kører vi over Riksgränsen og går en tur op i Vassivagge. Mathias er blevet god til at gå selv og klarer ca. 5 km. Vi har en pulk med til ham når han bliver træt.

Sine og Mathias i skisporet.

Vi spiser frokost foran nødhytten midt i dalen.



Mathias, Asta og Daniel.