En fantastisk kælkebakke

Efter flere dage med langrendsture tager vi en pause og tager i slalombakken. Bakken er jo lukket pga. coronapandemien, men så kan man jo bruge den som kælkebakke :-)
Daniel og jeg trækker hvert sit barn på en kælk op ad den 3 km lange grusvej (som nu er dækket med sne). Fra toppen har vi nu en 3 km lang kælkebakke som starter 650 meter over havet!
Voksne og børn er begejstrede.

Asta er klar til en super-kælketur.

På vej op ad bakken.

Klar til afgang.

Familiebakken. Narvik i baggrunden.

Skamdalen

Vi har ikke gået tur i Skamdalen før, men det er blevet lidt af en turfavorit. Det er en 10 km lang dal med stejle fjeldsider. Dalen starter med en stor myr og et søområde, går gennem gammel fyrreskov og ender blindt ved en sø.
Dalen er ret flad og derfor let at gå for børn og voksne med pulk.
Vi holder pause inde i fyrreskoven og laver bål.
Mathias har fået en lille økse i fødselsdagsgave og Daniel har lavet et lille øksebevis som har får overrakt når han efter nogen træning har vist han kan bruge øksen rigtigt og sikkert. Mathias hjælper med at hugge brænde.

Tørre fyrregrene brænder godt.

Mathias samler grene på ski.

Varm kakao og bålhygge.

Dalen ender blindt foran mægtige fjelde.

Håkvikdalen

En dagstur i smukke Håkvikdalen syd for Narvik.

Det er en let tur uden de store højdeforskelle og kan varmt anbefales også for børnefamilier.

Sine og Mathias på vej over et myrområde. Vi tager altid en næsten tom bagagepulk med på tur (bag Sine) så Mathias kan komme op at sidde og få et hvil undervejs. Så kan vi gå en længere tur, hvor alle er glade og nyder turen.

Den Sovende Dronning

Håkvikvannet.

Mathias og Daniel med Asta sovende i pulken.

Retur ned gennem Håkvikdalen.

Veggfjellet

Efter nogle dage indesneet på hytten, hvor vejen er lukket pga. snestorm kommer der dejligt vejr med sol, ingen vind og få frostgrader. Men vi er da også i starten af april.
Vi kører lidt væk fra hytten og går tur i en prepareret løjpe op på Veggfjellet.
Vi spiser frokost ved en stor sneskavle og Mathias graver selv en lille snehule.

Udsigt mod Narvikfjellet.

Mathias med sin nye snehule.

Asta og Mathias drikker kakao i snehulen.

Asta på tur. Hun er ved at lære at gå på langrendsski og gør gode fremskridt.

En snehule

At kunne grave en snehule/nødhule hører til basale færdigheder når man færdes i vinterfjeldet. Dårligt vejr kan komme pludseligt og uventet og det kan være livsfarligt at være ude i.
Når vi går i vinterfjeldet med børn har vi større sikkerhedsmarginer end da vi kun var os selv.
Men vejret kan komme bag på én.
Derfor vil vi øve os og Mathias i at grave snehuler medens vejret er godt, så vi kan det hvis vi en dag får brug for det.

Vi finder uden problemer en stor sneskavle nær hytten og går i gang. I løbet af en times tid har vi en brugbar nødhule som kan huse hele familien.
Men det går lidt sport i det og før vi får set os om er vi i gang med at grave en hel lille bolig under sneen. Vi får lavet sovepladser og siddepladser. Det er virkelig en sjov (og tung) udfordring med børnene. Her har de rum for megen leg den næste stykke tid.

Mathias i indgangen til snehulen.

Asta og Daniel.

Sine og Asta i indgangen.

Vi drikker varm kakao i snehulen.

Desværre ingen billeder af en overnatning i snehulen.

Hesteskovannet

Senvinteren er i år præget af en del dårligt vejr med meget snevejr og en del vind.

Men ind i mellem kommer der skønne vindstille dage. Så betyder det ikke noget om det er -5 eller -10 grader. Det er især vinden der gør man fryser.

Grundet coronapandemien har også Norge lukket sine grænser. Vi havde set frem til en del fine ture i Sverige omkring Abisko, men det går ikke nu.

Vi har derfor besluttet os for at gå en del ture i nærområdet til vores hytte og i dag går turen op mod Hesteskovannet.

Sneen ligger dyb og tung, men vi finder et scooterspor som er let at gå på og følger det et stykke op på fjeldet.

Mathias og Sälka bliver et bedre og bedre makkerpar og i dag går vi sammen 9 km.

Daniel, Mathias med Sälka i line og Sine med Asta i pulken.

Sälka, Mathias og Sine nyder udsigten over fjeldene.

Frokost os varm kakao.

Panorama over fjeldene i vores "baghave".

Et lys i mørket

Der er ikke så meget friluftsliv over denne aktivitet, men det er et hyggeligt lille projekt med børnene.
I Nord-Norge er der ret mørkt i februar så vi laver en farveglad is-lygte til terrassen.
I nogen tid gemmer vi de tomme mælkekartonger. Vi fylder dem med vand med vandfarve i og lader dem fryse. Desværre har vi kun dette billede hvor det er delvist dækket af sne.