torsdag den 16. maj 2019

Jul på hytten

I år holder vi jul som lille familie selv for første gang.
Julen skal vi selvfølgelig holdes oppe i hytten.
Vi rejser derop d. 21. december. Vi lander sent om aftenen så vi overnatter inde i Narvik til d. 22/12.
Vi får handlet ind til hele ugen og kører ud til hytten i de få timers dagslys der er aktuelt.
Fra lidt før midten af december og ca. 6 uger frem står solen ikke op over horizonten, men det lysner ca. 4 timer midt på dagen.
Da det er vinter og der ligger meget sne, kan vi ikke køre frem til hytten, men må parkere ca. 500 meter derfra og gå på ski med pulk og børn og bagage.
Vi ankommer til -12 grader både ude og inde, men med to elradiatorer og en brændeovn kommer temperaturen hurtigt op.
Vi hygger os meget i julen med at tage nogle dage i skibakken inde i Narvik, lave bål og grille pølser i bålhytten og gå på langrend i fjeldet omkring hytten.

Det er ikke sidste gang vi har holdt jul i vores hytte.

Daniel, Asta og Mathias i den nye børnelift i Narvik.

Kælketur i børnebakken.

Asta leger med julepynten. Vi har medbragt noget julepynt hjemmefra. Her passer mine hjemmestrikkede julekugler fra Arne og Carlos til sin ret. De klarer let en rejse i kuffert.

Vores juletræ i hytten bliver af sorten birk.

Pølser i grilhytten.

Grillhytten.

Mathias på langrendsski. Klokken er ca. 14.10 og der er snart helt mørkt.

Man føler sig dejligt velkommen når der er lys i hytten.

Hytten i vinterdragt.

Mathias i slalombakken i Narvik.