Sensommer = bær

 I stedet for at gå længere dagsture, lægger vi ofte målet for dagen at plukke bær. Blåbær, Sortebær, Tyttebær, Hindbær, Moltebær. 

Det synes ungerne er skønt og især Asta kan spise mængder af blåbær på en formiddag.

Bær er der stort set overalt i fjeldet, men de modnes til forskellig tid afhængig af højde over havet og lokale forhold. Vi har fundet rigtig fine steder i gåafstand fra hytten.

Asta er afsløret. Spanden er tom, det er maven ikke.

Næsten umærkeligt ændrer fjeldet farve. Det går mod efterår.

Vindstille sensommervejr.

Daniel og Asta med fyldt blåbærspand.

Weekendtur til Rombaksbotn

 Det er sidste weekend inden Sine starter på arbejde og vores 6 mdrs. orlov er slut :-(

Der er meldt flot og stille vejr i weekenden, så vi pakker bilen med kano og udstyr og kører ind i Rombaksfjorden så langt der er vej, straks Mathias har fri fra skole.

Fjorden er lang og smal og undervejs ror vi forbi et gammelt tysk krigsskib, Georg Thiele, som tyskerne med vilje sejlede på grund for at flygte fra de norske forfølgere. Flere tyske matroser blev dræbt, men mange flygtede også op i fjeldene og slap væk.

Desværre gik kameraet tør for strøm midt på turen, men vi fik nogle billeder.

Desværre ingen billeder af alle de fisk (makrel og sei) Mathias trak op af fjorden på vej ind til Rombaksbotn.

Vi går en dagstur op ad Rallarvejen (anlægsvejen da de byggede jernbanen).

Smuk og rolig birkeskov.

Højere oppe får vi udsigt over dalen. En stor del er dækker af enorme sten som er gået som skred og flyttet med is og vandmasser.

Kakaopause.

Tvillingevandfald. Fascinerende hvordan det hø. har skåret sig ned i klippen gennem mange år.

Mathias laver bål.

Fangeleg.

Aftensmad foran bålet.

Norddalsbrua

 Omkring Narvik findes der mange levn fra 2. verdenskrig men også fre jernbanebyggeriet mellem Kiruna i Sverige og Narvik. Mange af disse kan man finde rundtomkring i fjeldene.

En af de større monumenter som står tilbage er Norddalsbrua.

Vi vil vise bedsterne den enorme bro helt tæt på og går tur fra Haugfjell station til broen.

Vi har lidt tidspress da Mathias er startet i skole og skal hentes kl 14.30, men vi starter tidligt og får en fin dagstur trods regn og myg.

Bedste Lars, Asta og Bedste ved foden af en af brosøjlerne. Jeg er imponeret af stenfundamenterne som er hugget ud af sten og ikke støbt.

Når man har skiftet skinner er de bare smidt ud over kanten med anden udtjent materiale.

Imponerende brosøjler.

Norddalsbroen. Står som et monument og minde om fortiden.

Polar Park og bedstebesøg

 Da vi flyttede til Norge var vi lidt bekymrede for om vi ville blive overrendt af besøg hjemmefra, så vi fik svært ved at gennemføre de ture vi gerne ville på.

Men, så kom Coronapandemien og så var der dømt fred og ro ;-)

Vores første besøg hjemmefra kommer midt i august hvor Sines mor og mand besøger os en uge. Desværre viser vejret sig fra sin absolut værste side hele ugen, men vi får da gået nogle dagsture. En fin dag tager vi i Polar Park, en dyrehave med lokale dyr.

Børnene har ikke været her endnu men synes det er spændende at se los, jærv, ulv, bjørn, fjeldræv, elg og rener.

Her er elgene tamme. I følge dyrepasseren har denne elg parykgevir pga. den er steriliseret.

En los. Et meget sky dyr som er få forundt at se i naturen.

Jerven. Også et sjældent syn i det fri.

Kanotur på Stormyra

I vinter startede vi to ture ved Lapphaugen og gik over en stor flad slette, Stormyra. Nu er vi har igen og landskabet er helt anderledes om sommeren, dog genkendeligt.

Elven i dalbunden skal være flot at padle på så vi ror afsted modstrøms og ser hvor langt vi kan komme.

Bevoksningen er tæt på begge sider af brinken.

Tivtind.

Man sover godt i bunden af en kano. Asta.

I det vi passerer en hytte ser vi at de har laven en hjemmebygget svævebane over elven, men mulighed for at trække sig over på en stol. Det må prøves. Daniel i aktion.

Kanotur på Gautelis (3)

Enden af Gautelisvannet ligger hvor grænsen mellem Norge og Sverige laver en spids vinkel. Her står et lidt specialt grænserøse, som er en stor sten kaldet Ivarsten. Her tager vi hen på dagstur.

Mathias spejder efter det næste grænserøse. Man skal kunne se det næste for at vide hvordan grænsen går.

Hele familien foran Ivarsten. Bag os er Sverige.

Om aftenen laver vi bål og rister skumfiduser.

Mathias har længe gerne villet fange en fisk. Om aftenen efter børnene er puttet ser vi en masse aktivitet på den spejlblanke overflade. Sine kaster ud et par gange og får hurtigt en stor fisk på krogen. Ungerne sover ikke, så Daniel får dem hurtigt i tøj og Mathias får lov til at kæmpe med fisken og får med lidt hjælp landet denne flotte ørred. En stolt fisker!

Asta vil også prøve at holde fisken.

Solen går ned.

Næste aften er der festmad. Fisken er stor nok til aftensmad til hele familien.

I dag ror vi tværs over søen for at se et flot vandfald. På vejen fisker vi lidt og Mathias fanger en lille fisk som han selv sætter ud igen.

Vandfaldet. Lyden er øredøvende.

Sälka, Mathias og Daniel med det svenske fjeld Sälka i baggrunden.

Hele familien med fjeldet Sälka i baggrunden.