mandag den 20. juli 2020

Fint besøg på hytten

En tidlig morgen får vi besøg på hytten. En flok på 10 rener går og spiser friske skud på de snefrie områder omkring hytten.





Lapphaugen til hytten

Med en god portion erfaring og styrket selvtillid efter flere kortere ture i telt med børnene på vinterfjeldet har vi planlagt en tur fra Lapphaugen via Gressdalen og Bukkedalen, over Næverfjeldet og ned til vores hytte. Turen har vi berammet til 5-6 dage.
Vi har gået den første del af turen tidligere. Vejret ser fint ud, selv om vi ved man ikke kan regne med vintervejret.
Da det er en fra A til B tur får vi hjælp af min far til at hente vores bil når vi er kommet tilbage til vores hytte.

Klar til afgang ved Lapphaugen.

Mathias med Sälka og Daniel med Asta på vej ind over Stormyra.

Første lejrplads i Gressdalen.

Daniel med vores Keron 4 GT fra Hilleberg. Et telt vi er meget glade for.

Mathias er klar til afgang dag to.

Vi slår lejr på dag to i bunden af Bukkedalen. Vi går ned og ser på Storfossen som stort set er åbnet op.

Elven i Vassdalen er åben.

Sälka tager en slapper i pulken.

Dag tre går vi over et pas fra Bukkedalen og op til Nævervandene. Turen på var tung, men gik fint.

Mathias er træt og får et hvil på bagagepulken.

Skønt at lufte tæerne i solen.

Morgenstemning i højfjeldet.

Asta hygger sig med sine ski omkring teltet.

Drengene før nedkørslen fra Kopparfjeldet ned mod hytten.

Sidste lejrplads i skoven. På en frossen sø med overvand graver vi kanaler.

Glade unger i en fjeldbirk.

Hjemme på hytten, Yes!

Ungerne bliver vasket på terrassen i solen.

Pionerarbejde

Vi har udset os en ny rute op på et af nabofjeldene Haugfjell. Om sommeren er den eneste rute op fra vores side af fjeldet gennem en sprække i en klippe hvor nogen har bygget en træstige men må klatre op ad (billeder er vist tidligere i vores blog).
Men om vinteren når søerne omkring fjeldet ligger frosne kan man bevæge sig hen til dale som ellers er utilgængelige.
Vi har med kikkert og ved grundige kig i kortet udset os en rute op til toppen gennem Blåbærdalen.
Dagen byder på skønt vejr med sol og vindstille. Turen viser sig at være fin at gå, omend vi får brug for langfeller når vi trækker en pulk med barn i. Udsigten fra toppen er fantastisk 360 grader og nedkørslen en skøn.

Madpakker og bål på vejen op.

Panoramaudsigt fra toppen af Haugfjell.

Asta sover middagslur i pulken.

Mathias og Asta på toppen af Haugfjell med Narvikfjellet i baggrunden.


Toptur er optur!

Vomtind i disen i baggrunden.

Endnu en panoramaudsigt med Narvikfjellet i midten.

Norddalsbrua

Under 2. verdenskrig blev store dele af Narvik bombet og nogle meget blodige kampe er kæmpet i fjorde og fjelde i området.
I begyndelsen af 1900-tallet byggede man jernbanen fra Kiruna til Narvik for at køre jernmalm fra Sverige til den året rundt isfrie havn i Narvik. Det sidste stykke af jernbanen fra Riksgränsen og ned til Narvik går over dale og langs stejle fjeldsider.
Et stykke ingeniørkunst er Norddalsbrua. Den blev bygget af det tyske MAN i 1902 og var i brug frem til 1988. At man lod opføre en bro var efter krav fra militære myndigheder for at kunne afbryde jernbaneforbindelsen i tilfælde af krig.
Under 2. verdenskrig forsøgte norske soldater at sprænge broen for at hindre at tyskerne fik adgang til jernmalmen, men broen var bygget så solid at den holdt!
I dag står den som et flot historisk monument over Norddalen ved Søsterbekk.

Vi går en dagstur fra Riksgränsen ind til et lille vand som om sommeren kaster sig ud over den stejle fjeldsiden som Brudesløret. Herfra er der god udsigt til Norddalsbrua.

Mathias ved Brudesløret. Der kommer snebyger drivende, men det gør bare stemningen bedre.

Norddalsbrua.

Asta og Sälka.

tirsdag den 7. juli 2020

Isfiske

Vores hytte ligger lige ved en sø. Her ligger isen tyk om vinteren. Vi gør det ikke så meget, men børnene synes det er sjovt.
En dag hvor der er meldt meget vind om eftermiddagen tager vi på fisketur om formiddagen.
Først tager det lidt tid at bore hul gennem isen som er > 1m tyk.
Vi fisker et par timer til børnene ikke gider mere. Vi fanger desværre ikke noget, men vi har det hyggeligt.
Vi tager et lille telt med så vi kan sidde i læ og fiske og vi spiser frokost og drikker kakao inden vi går hjemad inden stormen rammer.

Sine forsøger at lure fisken op.

Et fiskehul i isen.

Asta hygger sig på sine ski.

To frække børn nyder varm kakao.

En længere telttur

I slutningen af april kommer der et højtryk over Nord-Norge med godt vejr i en hel uge.
Efter flere kortere træningsture føler vi os klar til at lægge ud på en lidt længere tur.
Det er ikke vægten, men snarere voluminet på vores grej som sætter grænsen for, hvor lang en tur vi kan lægge ud på. Mad og brændstof til 6-7 dage er, hvad vi kan stoppe ned i pulkene sammen med det øvrige udstyr.

Vores tur bliver en ud og tilbage til samme sted tur. Vi parkerer bilen ved Lapphaugen og går ind over Stormyra, ned gennem Gressdalen og ind i Bukkedalen.

En dagsetappe for os er ikke så lang, ca 7-8 km, men det er passende, for med fuldt pakket bagagepulk kan vi ikke også trække Mathias ret meget så han skal kunne gå det meste af etappen selv og ca. 4 timer på skiene med spisepauser er fint, for Asta skal heller ikke sidde i sin pulk hele dagen.

Første lejrplads i Gressdalen.

Asta og Mathias graver gange værelser og laver et "hus" i sneen.

Aftensmad.

Vi vågner til strålende solskin.

Soveposerne luftes og tørres i solen.

Gressdalen.

Toppen af Rivtind.

Daniel med Asta i pulken og Mathias med Sälka i fint driv i Gressdalen.

Vi telter i bunden af Bukkedalen. Ungerne står på ski ned ad en lille bakke. Asta får hjælp op ad bakken.

Vi lader teltet stå og går en dagstur ind i bukkedalen. Vi ser to elge på vej op ad fjeldsiden på Næverfjeldet. 

Elgene fortsætter lige op til kammen lige over dem. Vi er bekymrede for at de skal udløse et skred, men det går fint. 

Mathias i bunden af bukkedalen.

Daniel og Asta i bunden af Bukkedalen.

Sine, Sälka og Mathias.

"Hjemme" i lejren leger Asta med Duplo ude. Børnene har ikke meget legetøj med, pixibøger, et Anders And blad og lidt Duplo. De er godt underholdt.

Vi slår lejr i Gressdalen på returen til bilen. Mathias og Asta graver metervis med gange.