fredag den 17. februar 2017

Skipulk

 De sidste to år på skiferie har vi lejet en skipulk, men for det første er det ret dyrt og for det andet har de ikke kunnet love os at der ville være en tilgængelig når vi kom. For det tredje skal man bøvle med at hente og aflevere den i skiudlejningen, hvilket er besværligt når vi har alt andet udstyr selv.
Derfor har vi længe overvejet at købe vores egen skipulk.
Vi har kigget på ngole forskellige alternativer, men vi mener de bedste på markedet er norske Fjellpulken. De laver pulke til børn, til kortere og længere ture og til ekspeditioner.
Desværre er der ingen i Danmark som forhandler Fjellpulken.
Vi gik på nettet og på norske finn.no (brugt alt muligt) er der mange til salg, men lidt besværligt at få fat i en.
Helt utroligt var den en på den blå avis som havde en til salg.
Desuden lærte vi at der er et par stykker i Danmark som lejer deres pulke ud til en væsentlig lavere pris end i Norge.

Pulken vi har købt er børnepulken til et barn.
Man kan have børn med fra de er helt små blot man tænker over hvor koldt det er. Norske sundhedsplejersker fraråder at man tager børn med i pulk hvis der er under - 10 grader.

Vi isolerer pulken med et gammeldags skumliggeunderlag i bunden og ovenpå en sovepose i folder dobbelt.
Så putter vi han ned i sin egen sovepose fra Helsport og giver ham tøj på afhængig af udendørstemperaturen. Indtil videre har vi kun oplevet at vi nogle gange har givet ham for meget tøj på.

Pulken er meget stabil og stort set ikke til at vælte med.
Der er et justerbart ryglæn som kan lægges helt ned når barnet skal sove.
I vindskærmen er der også UV-filter for sollyset.

Daniel i Abisko med Mathias i pulken.




Skiferie, Rauland Norge

I uge 6 tager vi på skiferie til Rauland i Syndnorge, samme sted som vi har været de sidste to år i træk.
I år er vi afsted sammen med Sines bror og hans kæreste.
Vi er glade for stedet da der er nok pister til en uges skiferie og rigtig flotte langrendsmuligheder.
Der er gratis liftkort og lån af udstyr til børn fra 0-6 år.
I år er Mathias 2 år og 8 måneder og skal stå på ski for første gang. Det har vi glædet os til.

Mathias prøver udstyr i skiudlejningen.

Det skal han nok blive god til.

Vi har lavet islygter. Jeg fyldte et litermål med vand og lod det stå ude i 6-7 timer til det var frosset, men stadig var flydende i midten. Så lavede jeg hul i bunden og hældte vandet ud. Tada. Med inspiration fra bloggen hvitstil.blogg.no der drives af min "sister from another mister" i Narvik, Nordnorge.

Sine i langrendsløjpen. Vi løben en tur hverdag lige efter frokost medens Mathias får sin middagslur i pulken.

Daniel og Mathias.

Skønt vejr i langrendsløjpen.

Daniel og Mathias i børnebakken.

Sine og Mathias i børnebakken. Han lærte at køre i sele på kun 6 dage.

Vesterhavet, Januar 2017

Vi har inviteret bedsterne ud at gå tur ved stranden i Vigsø.
Vinteren viser sig fra sin skønneste side med sol og næsten ingen vind.

Ved Vigsø strand ligger en del bunkere fra 2. verdenskrig. De kan bruges til megen sjov og gemmeleg.

Nogæe bunkere ligger på stranden. Andre ligger nu ude i havet.

Sømærket øst for Vigsø.

Efter en dejlig strandtur spiser vi et stjerneskud på Det Gamle Røgeri i Hanstholm. Lækkert!