Den første nat har bilen gynget i den kraftige blæst, og det er ikke stilnet af om morgenen. I stedet for at gå den tænkte tur fra Nordland til Måstad, går vi lidt rundt i byen og besøger Anne-Marie (den pensionerede lægesekretær) til eftermiddagskaffe og vafler.
Da jeg (Sine) var barn husker jeg det som om vi fik vafler hos henne hver anden dag.
Stormvejr i fiskerihavnen.
Der er store arealer med stativer til at tørre fisk på.
Tørrede torskehoveder.
Vi kaster sten i vandet.
Glade børn på bagsædet.
En strand på Nordland og Nordlandsnupen t.h. i billedet.
Fredag d. 31. august vr det rigtig flot vejr på Værøy. Vi besluttede at gå en tur op på Håheia hvor Natostationen ligger på toppen. Af samme grund er der asfalteret vej hele vejen op. Selv om det ikke er helt samme fjeldfølelse at gå på asfalteret vej, er det fint for os da Mathias kan køre på sin løbecykel hele vejen og dermed kan vi gå meget længere end hvis han var til fods.
Om eftermiddagen legede vi på rullestensstranden i Sørlandshagen og fik aftensmad hos Anne-Marie inden færgen går kl. 22.
Udsigt over byen på Værøy. (Natostationen ses i hø. side af billedet, med masterne bagerst.)
Udsigt fra toppen af Håheia mod Måstdad.
Vi ser mange ørne.
Værøy fra Håheia.
Turen ned er lidt stejl i begyndelsen, så vi har bundet et reb til cyklen.
Sine og Mathias.
Mathias. Lofotodden længst i baggrunden.
Masser af hårnålesving.
Mathias i en gammel ørnefangerhule.
Mathias ser hvordan man skal fange ørnen.
Vi leger på rullestensstranden om eftermiddagen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar