torsdag den 3. januar 2019

Vores hytte

Dette er et blogindlæg jeg har glædet mig særligt til at skrive.
Vi er blevet hytteejere! Det er virkelig en drøm gennem flere år vi nu har realiseret.

Det var virkelig nemt og helt uden problemer at købe en hytte i Norge som udenlandskere.
Da vi først havde besluttet os for at købe en hytte, og udset os den rigtige blev det hele ordnet med hjælp fra mægleren og banken.
Det skal nok nævnes at det eneste krav til at købe en hytte i Norge er at man skal have oprettet et norsk personnummer og have en bank, hvis man skal låne penge til købet.
Sine har tidligere boet og arbejdet i Norge, så alt dette var på plads for os på forhånd. Men det er, efter hvad vi har ladet os fortælle, ikke noget problem at få oprettet.

Fredag d. 5. oktober rejser vi igen til Narvik for at overtage vores hytte. Vi har kun været hjemme i DK i 4 uger, men der er allerede sket store ændringer i vejr og temperatur. Der ligger sne ved hytten nu, der dog smelter efter et par dage.
Vi bliver på hytten i 6 dage. Tiden går med at få os indrettet, fyldt op med langtidsholdbar mad til kommende ferier og lære hytten at kende. Heldigvis overtager man som oftest en hytte møbleret, hvilket letter indflytningen betydeligt.

Her følger nogle billeder af hytten. Der kommer garanteret flere indlæg fra vores hytte.
Vi havde allerede besluttet at fejre jul i hytten, hvis vi endte med at købe en.


Sne omkring hytten ved ankomst.

Hytten set forfra. Den består at en stue og køkken i et rum, gang og toilet, to soveværelser og to hemse. Udenfor er der et redskabsrum og en grillhytte.

Sine og Mathias spiser grillpølser udenfor hytten. Man ser en brøkdel af grillhytten i hø. side af billedet.

Masser af brænde til den kommende vinter.

Mathias klatrer på stigen op på grillhytten.

En af aftnerne oplever vi et timelangt nordlysshow.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar