torsdag den 3. januar 2019

Ferien er snart slut

Vi overnattede på en fin plads den sidste nat. Vi vågnede til dejligt vejr og kunne starte direkte fra bilen på en formiddagstur langs DNT-ruten op mod Toralfsbu. Først gik ruten gennem birkeskog, og derefter klatrede vi langsomt op til trægrænsen og spiste frokost ved en dejlig bæk.
Da vi gik tilbage ned til bilen fik vi en helt fantastisk besked.
Vi har brugt noget tid på vores ferie på at kigge på hytter i fjeldene omkring Narvik. Det har gennem flere år været en drøm at få vores eget sted, og nu har vi taget fat på den igen.
Vi har budt på en dejlig hytte og vi fik den!
Vores plan er at bruge vores ferier i og omkring hytten nu medens børnene er små og det er for svært at tage afsted på vandreture så længe Mathias er for lille til at gå og for stor til at bæres.
Flere af de kommende blogindlæg vil centrere sig om vores nye hytte.

Asta spiser blåbær.

Børnene hygger sig ved vandløbet.

Mathias har spist blåbær.

Daniel med Asta i birkeskoven. Smilet vidner om at vi har fået en god besked.

Hele familien foran vores hjem de sidste 14 dage.

Vi kommer tilbage til Narvik fredag eftermiddag og bruger aftenen på at pakke ud og rengøre bilen. Dagen efter går vi en tur i fjeldene omkring vores kommende hytte. Vi går en tur som kaldes Stigen .op på Haugfjell. Turen op er stejl, men kan fint klares af en 4-årig som har lidt fjeldvane.

Sine og Mathias på vej op mod Stigen.

Mathias er fremme ved Stigen. Vi har Sines far Jens med på turen.

Udsigten fra toppen mod syd. Vores nye hytte ligger ved vandet længst i baggrunden.

Stigen, nu på vej ned igen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar