tirsdag den 24. maj 2016

Cykelferie, Tvorup Plantage til Sårup/Tved Plantage

Lørdag vågnede vi igen til solskin.
I dag er planen at cykle til Hanstholm og ind til Tved plantage.
Vi cyklede langs den gamle redningsvej til Klitmøller. Her slog vi en smut forbi havnen og så på surferne inden vi holdt frokostpause.
Dernæst gik turen til Hanstholm. Cykelstien mellem Klitmøller og Hanstholm er asfalteret og går langs kystvejen gennem klitterne.

Godt varme og trætte fik vi en ispause på "Pynten" i Hanstholm. Vi besøgte Hanstholm fyr og købte ind til aftensmaden inden vi tog de sidste km ud til Shelter-pladsen i Tved.

Det er en af de flotteste shelterpladser vi har besøgt. Her er god plads til at slå teltet op, et stort shelter, vand, mulddas og bålplads med brænde. Vi fik hurtigt gang i bålet og lavede snobrød.

Om aftenen da Mathias sov læste vi bøger. Ved ni-tiden gik vi 100 m fra teltet hvor man har udsigt over Hanstholm Vildtreservat. I skumringen fik vi øje på en flok krondyr, 14-15 stk, der gik og græssede 700 m væk.

Redningsvejen mellem Nr. Vorupør og Klitmøller.

Daniel og Mathias mellem Klitmøller og Hanstholm.

Sine og Mathias lige udenfor Hanstholm.

Sine og Mathias oppe i Hanstholm fyr.

Snobrød.

Sine og Mathias fletter mælkebøttekroner.

Krondyr i Hanstholm Viltreservat ved solnedgang.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar