onsdag den 25. maj 2016

Cykelferie, Tved Plantage til Thisted

Så er det sidste dag.
Vi vågnede tidligt og pakkede roligt sammen.
Ved ni-tiden satte vi kursen mod Thisted. Det er smukt at cykle gennem skoven en forsommermorgen.

Vel hjemme i haven gik resten af dagen med at lufte soveposer, telt og pakke ud.

Turen er gået langt over forventning.
Mathias har nydt at være med, og trives godt når begge forældre er der hele tiden.
Det er ikke sidste gang vi tager på cykelminiferie.

Vi har lært at dagsetapperne ikke skal være for lange, 30-40 km var passende til ca. 3 timer i sadlen.
Det er godt at medbringe telt så man kan stoppe før planlagt dagsmål.
Selv om vi ikke fik brug for det vil vi fremover også lægge en rute hvor vi kan afbryde undervejs. Det giver en god ro at vide det er muligt hvis der opstår problemer.

Telthygge.

Krondyr i Hanstholm Viltreservat søndag morgen.

Mathias klar til afgang.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar