fredag den 25. september 2020

Kanotur på Nordkallotten (3)

 Vi er ikke de første der padler kano ind gennem Vadvetjåkka nationalpark, men det er ikke mange der gør det hver sommer, hvis der overhovedet er nogen der gør det hver sommer.

Fra Vuolip Nuorajavri, søen hvor vi har slået lejr, løber der en jokk med en del kraftig strøm og mange sten. Vi beslutter derfor at bære kanoen ind i nationalparken for at ro langs elven. Der er også en del strøm i elven inde i parken, men ingen stryg. 

Vi bruger en hel dag på at udforske vådområderne i nationalparken, alle elvens sidegrene med blindgyder, alle områder med stillestående vand. Desværre ser vi ikke nogen elge. Det skyldes muligvis at det ikke er så let at være lydløse med to mindre børn ombord.

På roligt vand midt i Vadvetjåkka nationalpark.


Vis niger os omkring på udkig efter elge.



Før elven render ud af nationalparken forvandles den til et langt vanskeligt stryg. Ikke aktuelt at padle. Vi går i land i god tid og fascineres af vandets kræfter fra en bro.


Sidste dag før vi forlader lejren går vi en tur på Kopparåsen. Her brød man kobber for ca. 200 år siden. Mange steder ligger stadig store stabler med sten med kobbermalm, klar til at transporteres ud.

En gammel mineskakt er hegnet ind.

Midt på dagen kommer regnet og myggene bliver utroligt sultne.

Mathias med levn fra minetiden.


Asta er næsten altid glad på tur. Regn er bare sjovt.

Narvikfjellet i det fjerne, set fra Kopparåsen.

Bedste venner.

På dag ni på vores tur bryder vi lejr og påbegynder sejladsen tilbage mod bilen. Vi har udset os en mindre sø lidt over den større sø vi ror på, hvor vi satser på gode fiskeforhold. Vi kommer ret hurtigt hen hvor vi skal slå lejr, så vi går en eftermiddagstur omkring søen.





Pludselig letter en lille fugl og det viser sig vi var tæt ved at træde på den på dens rede. Børnene synes det er en stor oplevelse at finde en rede med fire små æg.

Vi bliver et par dage ved vores nye lejr og går ture og fisker. Asta er faldet i søvn og bliver lagt ned medens vi fisker.

På dag. 11 pakker vi lejren ned og sejler videre.

Klar til afgang.

En sten større end en lastbil.

Sälka tager sig en lur.


Aftensfisketur sidste aften på turen.

Vores sidste lejrplads.

Sommertid = myggetid.

Morgenhygge i teltet.

Børnene hjælper med alle praktiske opgaver. Her tager de opvasken efter morgenmaden.

Turens sidste strækning på Vassijaure før vi er tilbage ved bilen på Katterjåkk.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar