tirsdag den 7. juli 2020

En længere telttur

I slutningen af april kommer der et højtryk over Nord-Norge med godt vejr i en hel uge.
Efter flere kortere træningsture føler vi os klar til at lægge ud på en lidt længere tur.
Det er ikke vægten, men snarere voluminet på vores grej som sætter grænsen for, hvor lang en tur vi kan lægge ud på. Mad og brændstof til 6-7 dage er, hvad vi kan stoppe ned i pulkene sammen med det øvrige udstyr.

Vores tur bliver en ud og tilbage til samme sted tur. Vi parkerer bilen ved Lapphaugen og går ind over Stormyra, ned gennem Gressdalen og ind i Bukkedalen.

En dagsetappe for os er ikke så lang, ca 7-8 km, men det er passende, for med fuldt pakket bagagepulk kan vi ikke også trække Mathias ret meget så han skal kunne gå det meste af etappen selv og ca. 4 timer på skiene med spisepauser er fint, for Asta skal heller ikke sidde i sin pulk hele dagen.

Første lejrplads i Gressdalen.

Asta og Mathias graver gange værelser og laver et "hus" i sneen.

Aftensmad.

Vi vågner til strålende solskin.

Soveposerne luftes og tørres i solen.

Gressdalen.

Toppen af Rivtind.

Daniel med Asta i pulken og Mathias med Sälka i fint driv i Gressdalen.

Vi telter i bunden af Bukkedalen. Ungerne står på ski ned ad en lille bakke. Asta får hjælp op ad bakken.

Vi lader teltet stå og går en dagstur ind i bukkedalen. Vi ser to elge på vej op ad fjeldsiden på Næverfjeldet. 

Elgene fortsætter lige op til kammen lige over dem. Vi er bekymrede for at de skal udløse et skred, men det går fint. 

Mathias i bunden af bukkedalen.

Daniel og Asta i bunden af Bukkedalen.

Sine, Sälka og Mathias.

"Hjemme" i lejren leger Asta med Duplo ude. Børnene har ikke meget legetøj med, pixibøger, et Anders And blad og lidt Duplo. De er godt underholdt.

Vi slår lejr i Gressdalen på returen til bilen. Mathias og Asta graver metervis med gange.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar