mandag den 13. april 2015

At flyve med små børn

Vi har været på påskeferie hos Sines familie i Narvik i Nordnorge.
Hver påske plejer vi at tage til Narvik og gå på ski i fjeldet og overnatte i telt i 7-8 dage. Det lader sig naturligvis ikke gøre når man har en dreng på godt 10 mdr. med.
I år satser vi på at gå dagsture med Mathias i pulken og at bruge nogle dage i skibakken og gå topture med randoné ski.

Over de næste uger vil der komme nogle indlæg og billeder fra vores påskeferie.

Første indlæg handler om rejsen derop.
Rejsen fra Thisted til Narvik tager en hel dag.
Vi startede kl. 13.30 hjemmefra og var fremme kl. 01.00. Vi fløj fra Aalborg via København og Oslo dvs. tre fly hver vej.
Vi havde gjort os mange overvejelser omkring, hvordan man gør rejsen mest behagelig fos os alle tre.
Det vigtigste vi erfarede var, hvor dejligt det var at vi havde købt en billet til Mathias.
Børn under 2 år rejser gratis, men skal så sidde i forældrenes skød. Børn over 2 år betaler halv pris for egen billet med eget sæde.
Vi havde medbragt autostolen så Mathias kunne sidde i den. Vi fik alle bedre plads og kunne tage en lur under vejs.

Vores største bekymring for rejsen var om Mathias ville få ondt i ørerne.
For mindre børn, der ammes ofte, anbefales det at amme under start og landing da synkebevægelserne udligner trykket i mellemøret.
Vi gav Mathias vand at drikke, hvilket må have haft god effekt. I hvert fald var han ikke generet at ondt i ørerne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar