søndag den 7. august 2022

Ørn

 Efter vores fine hviledag slog vejret om et par dage i regn og rusk.

Det er en udfordring at holde sig varme og tørre, særligt med børn. De vil gerne lege i vand, vade, hoppe og lægge sig ned. De kan ikke helt tage konsekvensen af at tøj bliver vådt ind. Vi har jo ikke mulighed for opdateret vejrudsigt så vi ved ikke om det vil klare op i morgen eller regne i en uge.

At holde tøj og grej tørt kræver omhu. En ting vi har erfaret er at det er dumt at bryde lejr i regnvejr. Selv om man pakker rydder og indertelt ned hver for sig vil der langsomt blive våder og fugtigere også inde i teltet. Så når vi har tid og mulighed og ikke er nød til at flytte os så slår vi ikke et plaskvådt telt sammen når det øser ned.

Det er noget andet hvis det har regnet om natten og vejret nu er godt. Så tørrer teltet hurtigt når det bliver sat op igen.

Efter et par dage med regn bliver det rimelig fint en formiddag.

Vi lægger på tur med kanoen længere ind i den bugt vi teltet ved.

Vores mål er at gå ind til en sø ca 1 km fra bunden af bugten for at prøve fiskelykken. Medens vi står og fisker ser vi en havørn cirkle over skoven på modsat side af skoven. Efter lidt tid er den væk. Daniel ser pludselig at den letter fra en klippehylde på modsat side. Men kikkerten opdager han at der er en rede.

Det hører da til sjældenhederne at finde en ørnerede.

Vi går rundt om søen og kommer op på skrænten blot 2-3 m ovenover reden.

Forsigtigt bøjer vi os frem og kigger ned og møder det faste blik fra en ørneunge! Det er en utrolig villmarksoplevelse!

Klippevæggen hvor ørnereden ligger.

Ørnereden.

Den synes nok vi er nogle underlige nogle. Meget sandsynligt vi er de første mennesker den ser.



 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar