søndag den 7. juni 2020

Hesteskovannet

Senvinteren er i år præget af en del dårligt vejr med meget snevejr og en del vind.
Men ind i mellem kommer der skønne vindstille dage. Så betyder det ikke noget om det er -5 eller -10 grader. Det er især vinden der gør man fryser.
Grundet coronapandemien har også Norge lukket sine grænser. Vi havde set frem til en del fine ture i Sverige omkring Abisko, men det går ikke nu.
Vi har derfor besluttet os for at gå en del ture i nærområdet til vores hytte og i dag går turen op mod Hesteskovannet.
Sneen ligger dyb og tung, men vi finder et scooterspor som er let at gå på og følger det et stykke op på fjeldet.
Mathias og Sälka bliver et bedre og bedre makkerpar og i dag går vi sammen 9 km.


Daniel, Mathias med Sälka i line og Sine med Asta i pulken.

Sälka, Mathias og Sine nyder udsigten over fjeldene.

Frokost os varm kakao.

Panorama over fjeldene i vores "baghave".

Ingen kommentarer:

Send en kommentar