tirsdag den 23. juli 2019

Telttur

I maj tager vi på årets første telttur til Sårup. Vi kører derud fredag tidligt på eftermiddagen og har forberedt snobrødsdej. Det synes børnene er sjovt, selv om tålmodigheden til at få brødene ordentligt bagt ikke er stor.
Mthias har fået en økse i fødselsdagsgave og Daniel lærer ham at bruge den. Meningen er at vi laver et øksebevis som han kan opnå når han kan bruge øksen rigtigt og sikkert (som til spejder), men at det også kan inddrages hvis han pludselig ikke overholder reglerne for brug af øksen.
Det synes han er spændende.
Vi går som altid ned og ser efter krondyr og ser et par stykker om aftenen.

Dagen efter går vi en tur i skoven.

Vi erfarer at det er en udfordring at have to små børn (knap 2 og 5 år) med i telt, fordi de holder hinanden vågne langt ud på aftenen, særligt når aftnerne er lyse som i maj.
Desuden har vi lært at det er en rigtig god ide at have nogle aktiviteter planlagt som fx bål og snobrød.

Bål til snobrød.

Mathias øver sig i at bruge sin økse.

Asta spiser et halvbagt snobrød.

Sultne børn.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar