fredag den 7. oktober 2016

14. dag, Gällivare til Hunddalshytta

Vi havde opringeligt planlagt at stå af ved Abisko turiststation og dagen efter gå til Kårsavagge og blive her i tre dage.
Men i Sverige lukker hytterne, dvs. stugvärden låser hytten af på nær et nødrum, når sæsonen slutter. Her er kun 4 køjer, så hvis der kommer andre end os får vi problemer med at være der.
Da vi tager toget fra Gällivare mod Narvik og står vi af ved Katterat station i Norge.
Herfra er der 12 km og 375 højdemeter op til Hunddalshytta.
Da toget er en time forsinket starter vi først kl. 14.50, så vi tager benene på nakken for at være fremme før aftensmadstid.
Lettere svedige og ømme i benene er vi fremme kl. 17.15. Der et vist de hurtigste 12 km vi nogensinde har gået i fjeldet.

Vi får lillhytta for os selv. En af aftenerne er vi alene ved hytterne og de to andre aftener kommer der en enkelt enlig vandrer og et par. Der er betydeligt mere roligt på norsk side sammenlignet med Kungsleden.
Vi beslutter at blive her i 3 nætter.

Den første hele dag går vi en formiddagstur til Helligvatnet, en gletchersø i 1000 meters højde.
Det er en skøn men lidt blæsende tur.
På vej tilbage blæser det yderligere op.

Dagen efter er der efterårsstorm på fjeldet med kraftig vind og regn ind til midt på eftermiddagen.
Vi bliver indendøre og leger og læser bøger. Her bliver vi bekræftet i det rigtige i at sove i hytter og ikke i telt. Det ville være mere end vanskeligt at være i et telt i et helt døgn med en dreng på to år med krudt bagi.

Den sidste dag går vi tilbage ned til Katterat station. Men vi vælger en anden rute op over en fjeldryg så vi ikke skal gå den lidt kedelige grusvej ned.

Katterat station. Kl. er 14.50 og vi er klar til afgang.

Svedig mor og en dreng, der keder sig lidt.

Udsigten fra hytten. Vomtind lidt til hø. for midten.

På vej mod Helligvatnet.


Mathias leger gemmeleg under frokostpausen.

Helligvatnet. En gletchersø i ca. 1000 meters højde.


På vej tilbage til Hundalshytterne som ligger hvor jokken ender (ca. 6 km væk)

Vores fine dreng.

Spejblank fjeldsø.

Panoramaudsigt fra fjeldet før vi går nedad mod Katterat station.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar