onsdag den 2. september 2015

Søndag d. 9/8 2015. Ud til Storsteinshytta

I dag skal vi endelig afsted.
Vi har planlagt to ture i forlængelse af hinanden. Vi starter med en 7 dages tur, hvorefter vi vil komme tilbage til bilen. Her pakker vi om med rent tøj og ny mad og kører til et nyt udgangspunkt for en tur på 6 dage.

Søndag formiddag tager vi afsted fra Narvik og kører til p-pladsen i Norddalen i Skjomen ca. 1,5 time udenfor Narvik.

Vi spiser frokost ved bilen og går mod Storsteinshytta.


Mathias rygsæk blev pakket godt ind i myggenet, da der næsten var helt vindstille og myggene var massivt tilstede. Han sov rigtig gost i rygsækken.


Der er kommet meget sne sidst på sæsonen og sommeren har indtil nu været kølig. Derfor har der været store mængder sne i fjeldet og indtil nu har der ikke været stor afsmeltning.
Aldrig har vi oplevet så meget sne i fjeldet i august måned.

Turen op til hytten er ca. 5 km og godt 300 højdemeter.
Fremme ved Storsteinshytten fik vi eftermiddagskaffe på "terrassen" foran hytten og kunne nyde den smukke udsigt.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar