Vi har sommerferie i juli og august i år. Det har længe været en drøm at tage op til Passviks uendelige skove og mange søer. Nu bor vi jo så nær som vi aldrig har gjort før, så nu skal det ske.
Vi pakker bilen for en måneds ferie og kører de 1200 km op gennem Troms og Finnmark. Det tager tre dage i mageligt tempo og overnatning i teltet undervejs.
Vi gør holdt udenfor Lakselv og Varangerbotn for at sove og gør diverse små stop undervejs for at se, spise, tanke op på kaffe og is.
Turen fra Kirkenes om 100 km sydpå i Passvikdalen tager tid pga dårlige veje, men det er spændende at køre med udsigt til Russland lige på den anden side af Passvikelven.
Vi møder en elgko med to kalve men ser ikke noget til bjørnen som bor her i stort antal.
Vi sætter vores bil ved Passvik Camping og får et lift ind til startpunktet for vores tur ved Sortbrysttjønna.
Her slårvi lejr første nat ogfår samlet kanoen og omorganiseret udstyret. Vi har tørmad med for godt 14 dage, men regner med at spæde på med fisk undervejs.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar