Medens vi venter på at cementen i søjlerne hærder tager vi på årets sidste skitur fra 13. til 17. juni.
For at få store områder med sne bevæger vi os op i 650 moh. Vi går op til nævervandene, hvor det stadig en vinter trods midnatssol og ca. 20 graders varme om dagen.
Vi slår lejr på sneen ved siden af et bart område hvor børnene kan lege.
Første aften går vi en toptur til toppen af Kobberfjeldet. Trods det er et af vores nabofjelde har vi ikke været på toppen endnu. Udsigten ind mod Sverige mod Troms og ud over Ofotfjorden skuffer på ingen måde.
De næste dage går vi kortere eller længere ture med udgangspunkt fra vores base. Vi bliver faktisk begrænset en af dagene af varmen og tage det med ro til det bliver køligere om aftenen.
Det fantastiske ved Nordnorge er netop denne periode på året hvor der er midnatssol og man stadig kan gå på ski. Det er meget let at have børnene med. Ingen kolde fødder eller fingre, tøj og soveposer tørrer let og man klarer sig med let beklædning på tur.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar