Målet med denne blog er at dele vores erfaringer og oplevelser med børn og friluftsliv med andre, der heller ikke kan undvære at komme på tur bare fordi de får børn. Friluftsliv kan være ugelange vandreture i fjeldet, men det kan også være weekendture med telt, eller bålmad i haven. Vi håber I kan finde inspiration og kan inspirere os, så vi sammen kan flytte grænser for friluftsliv med børn når bare man bruger sin fantasi og lader det foregå på børnenes præmisser.
tirsdag den 29. september 2020
Kanotur på Gautelis (2)
Kanotur ved Gautelis
Grundet udbygningen af vandkraftanlæg i fjeldene i Norge findes der mange steder anlægsveje langt ind i fjeldet. Dette er naturligvis et tveægget sværd, men på fordelssiden er at nogle områder bliver lettere tilgængelige for os med små børn.
Vi pakker bilen med kano og udstyr til 14 dages tur og kører ind i fjeldene i Skjomen og op til en stor sø, Gautelisvannet.
De første dage er vejret meget blæsende, så vi lader kanoen ligge på land og går et stykke fra bilen ind i fjeldet og slår lejr. Her bliver vi de første fire dage og går dagsture.
Vi lader børnene have den afgørende stemme i hvilke turmål vi skal vælge og foreslår ture med et klart mål, fx en sø, en fjeldtop eller et vandfald.
søndag den 27. september 2020
Fra karantæne til isolering
fredag den 25. september 2020
Kanotur på Nordkallotten (3)
Vi er ikke de første der padler kano ind gennem Vadvetjåkka nationalpark, men det er ikke mange der gør det hver sommer, hvis der overhovedet er nogen der gør det hver sommer.
Fra Vuolip Nuorajavri, søen hvor vi har slået lejr, løber der en jokk med en del kraftig strøm og mange sten. Vi beslutter derfor at bære kanoen ind i nationalparken for at ro langs elven. Der er også en del strøm i elven inde i parken, men ingen stryg.
Vi bruger en hel dag på at udforske vådområderne i nationalparken, alle elvens sidegrene med blindgyder, alle områder med stillestående vand. Desværre ser vi ikke nogen elge. Det skyldes muligvis at det ikke er så let at være lydløse med to mindre børn ombord.