Vi holder sommerferie lidt senere end de fleste. Vi har valgt at vandre i starten af september da myggene er væk, der er færre folk i fjeldet og efteråret i fjeldet er fantastisk smukt.
Vi tager op til Sines far i Nordnorge for at kombinere en vandretur med familiebesøg.
Vi har i længere tid arbejdet med at planlægge en vandretur, der kan gennemføres med en dreng på 2 år. Løsningen vi er kommet frem til er at vi går fra hytte til hytte og vi går i Sverige, hvor man kan købe mad på mange af hytterne, så vi slipper for at bære mad med til 14-16 dage.
Turen starter i Abisko i Nordsverige og ender i Vakkotavare i Store Sjöfallet Nationalpark.
Vi har planlagt turen så vi kan afbryde flere steder undervejs, hvis en af os bliver syge, hvis vejret bliver for dårligt eller Mathias ikke synes det er sjovt at være med.
En stor udfordring er bestemt vægten på rygsækkene.
Sine bærer Mathias i bærerygsækken og Daniel bærer alt det andet (tøj, mad, kort, GPS, satelittelefon, rejseapotek, sovegrej og ikke mindst 3 kg bleer). Heldigvis har vi igen lånt hundene Selma og Snorre der bærer deres eget foder og noget af vores mad.
Daniel og Sine har et absolut minimum af tøj med, medens vi har tager tre hele sæt tøj med til Mathias in case han har nogle uheld. Desuden regner vi med at vaske tøj undervejs.
Vi vil skrive om vores tur dag for dag og undervejs fortælle om vores erfaringer.
Målet med denne blog er at dele vores erfaringer og oplevelser med børn og friluftsliv med andre, der heller ikke kan undvære at komme på tur bare fordi de får børn. Friluftsliv kan være ugelange vandreture i fjeldet, men det kan også være weekendture med telt, eller bålmad i haven. Vi håber I kan finde inspiration og kan inspirere os, så vi sammen kan flytte grænser for friluftsliv med børn når bare man bruger sin fantasi og lader det foregå på børnenes præmisser.
tirsdag den 20. september 2016
Sommerferie 2016
Etiketter:
Rejse med børn,
Sommer,
Tips og tricks,
Vandreture
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar