Vi er flyttet til Thisted i Thy d. 2. januar 2015.
Vi har glædet os til at opleve den smukke natur i området.
I løbet af de næste 18 mdr. vil I få et indblik i, hvad dette område af Danmark har at byde på for de der holder af at være ude i naturen.
Vores første tur i området er en gåtur i Tved plantage en søndag formiddag.
Vi har pakket barnevogn, bærerygsæk og madpakker.
Alle tre er klar til en dejlig søndag i det fri.
Vi går en tur på ca. 10 km. Der er solskin og 4 plusgrader.
Tved plantage består af varieret bøge og nåleskov men her finder man også hedearealer og søer.
Er man heldig ser man kronvildt.
Mathias starter med en lur i barnevognen og efter frokost kommer han op i rygsækken.
Han kan efterhånden klare at sidde her i en times tid uden at brokke sig.
Det er dejligt at have en pludrende dreng på ryggen der tager ens hue eller hiver i håret.
Målet med denne blog er at dele vores erfaringer og oplevelser med børn og friluftsliv med andre, der heller ikke kan undvære at komme på tur bare fordi de får børn. Friluftsliv kan være ugelange vandreture i fjeldet, men det kan også være weekendture med telt, eller bålmad i haven. Vi håber I kan finde inspiration og kan inspirere os, så vi sammen kan flytte grænser for friluftsliv med børn når bare man bruger sin fantasi og lader det foregå på børnenes præmisser.
torsdag den 12. februar 2015
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar