Sommerferien er også tiden for årets langtur.
Vi bruger lang tid på at finde ud af, hvor vi skal tage hen. Vi har erfaret at langture med kano er det som fungerer bedst med mindre børn. Vi kan forflytte os ganske langt og har plads til en del bagage.
Vi finder en del inspiration ved at se tv-programmer om friluftsliv på NRK, bl.a. med Lars Monsen som er en af de personer vi ser op til.
Vi har fulgt serien "Nordkallotten 365" og her har vi med stor interesse set de to afsnit om Vätsäri Ødemarksområde længst nord i Finland. Det ser spændende ud. Det er et, efter skandinaviske forhold, enormt område med skov og søer, der mod nord og øst grænser op mod Norge og længst sydøst mod Rusland. Af nogle har vi læst det omtalt som Skandinaviens svar på Canadisk ødemark.
Området ligger en meget lang dagskørsel fra, hvor vi bor i Narvik i Norge. Vi pakker bil og lille trailer med udstyr til fire ugers tur med kano og telt.
Selve køreturen er en fantastisk oplevelse i sig selv. Vi starter i Norge og kører hurtigt ind i Sverige, hvorefter vi kører et par timer gennem Finland, tilbage til Norge og til sidst ind i Finland igen.
Landskabet byder på uendelige skove, søer, myrområder og senere Finnmarks bakkede fjelde.
Vi tager en overnatning i Inari i Finland. Herfra skal vi kun køre 70 km før vi kan begynde turen. Dermed kan vi få en tidlig start på dag 1.
På parkeringspladsen ved Sevettijärvi, klar til 1,5 km bæring ned til nærmeste sø. Vi går tre gange hver for at få alt med.
Mathias hjælper med at pakke kanoen. Finland = myg. Lige her ved søbredden passer det.
Der pakkes. Vi glæder os til at komme ud på søen, hvor vinden vil fjerne insekterne.
Første lejrplads. Asta og Mathias har leget en leg med nogle pinde. Her er der næsten igen myg.
Teltet er rejst.
Asta som vi bedst kender hende.
Dag to ligger vi vejrfast grundet kraftig blæst og regn. Her på dag tre efter vi har båret udstyret til næste sø Sollumoslompoli.
Koldt og lidt blæsende over Sollumoslompoli.
Første lejrbål ved Sollumosjärvi. Ungerne er selvkørende. Snart brænder bålet lystigt.
Asta griller blåbær. Selv om pinden er stor er den snittet med en lille spids der spidder blåbæret.
Gode klatretræer er der rigeligt af.
Dag fire padler vi videre på Sollumujärvi og bærer over til Kurtejärvi og igen til Pätsikotajärvi.
Asta laver sit eget bål for at riste flere blåbær.
Telthygge. Børnene har hver sin dagbog hvor de skriver og tegner om dagens oplevelser. Vi medbringer også nogle små lette spil (kortspil, Uno og Yatzy)
Vi tager en ekstra dag ved Pätsikotajärvi og går en dagstur op på fjeldet Koivuvaara. Her kommer vi op over trægrænsen til 270 moh. Gennem skoven øver vi os på at gå på kompaskurs. Mathias er ganske fortrolig med dette nu.
Hele familien på toppen. Udsigt til endeløse skove i alle retninger.
Mathias er glad for at arbejde med økse. Han fælder gerne et par døde træer til bålet ved lejren.
Sälka.
Forældrene fisker og børnene sopper.
Efter et par dage bryder vi op og sejler videre i tåge og støvregn. Vi passerer en lille unavngiven sø og kommer over til Patharäikäjärvi. Her slår vi lejr og hygger os et par dage.
Asta finder en ny ven.
Dagstur til Taimenlompi. Taimen betyder ørred, så vi har store forventninger til søen. Fisket indtil videre har ikke været imponerende. En gjedde og et par harr. Desværre lever søen ikke op til sit navn og vi går tomhændede tilbage til lejren.
Forsøg på at fange et billede af en fugl vi ser flere gange. Den har flotte stribede fjer.
Dag otte er vi kommet længere ind i Vätsäri og sejler nu på Tuulijärvi. Trods navnet (Tuuli = vind) er søen ganske rolig. Vi sejler en tur op til den nordlige ende før vi sejler sydpå langs den østlige bred.
Mathias vil gerne være bagpadler og får lov at øve sig når muligheden byder sig. Helst skal der være roligt vand og ikke så meget vind.
Omkring Tuulijärvi er landskabet mere åbent og med skovfrie fjelde.
Midtvejs på søen tager vi en pause på en sandbanke der stikker ud i søen.
Daniel med tungt læs.
Vi finder en skøn lejrplads på en odde ved søen Pikku Tuulijärvi. Efter en uge med køligt og blæsende vejr ser det ud til at slå om til varmere og mere stille vejr.
Mathias fikser bålet.
To skønne fjeldbørn.
Yes, molten er moden.
Blåbærene og moltebærene er modne. Børnene kan plukke og spise bær i laaang tid.
Her fyres morgenbålet medens Daniel prøver fiskelykken i baggrunden.
Vi beslutter os for at beholde denne fine lejrplads i nogle dage. Vi pakker for en dagstur gennem skoven op mod en sø vi tror vil kaste nogle fisk af sig. Igen god træning i at gå på kompaskurs.
Skoven er åben og smuk, men der er ikke mange ting at orientere efter, så kompaskurs er en vigtig færdighed at beherske.
Lille pige, stort fyrretræ.
Piger og vovser.
Mathias med en "pistol" og Asta har fundet et lille stykke rensdyrgevir.
Fremme ved fiskesøen. Ikke tegn til fisk i overfladen. Langs bredden er der hundredvis af småfisk, men trods ihærdige forsøg udebliver fangsten.
Aftensstemning i lejren.
Asta på aftenfisketur.
Mathias er kanofører.
Endnu en dagstur til nogle småsøer i nærheden. Vi møder flere rensdyr som ikke ser os i kanoen og fisker videre uden held.
Lodret væg. Her kan man have det sjovt med ekko.
Rensdyr på tur.
På dagstur i sommervejret.
Hjemme i lejren vil ungerne gerne teste hvordan deres redningsveste virker. Vi har en del fokus på sikkerhed med dem og har snakket om hvad der sker hvis vi vælter i kanoen. Det har heldigvis aldrig sket, men pludselig en dag kan det ske. Da vi alligevel vil bade, giver vi børnene deres redningsveste på og så prøver de at ligge pg flyde og mærke hvor godt de bærer.
Efter et par forsøg slapper Asta godt af og mærker at vesten vil have hende til at ligge på ryg.
Så er det Mathias tur.
Han klarer det også flot.
Sine i køkkenet med aftensmaden.
Aftenstemning.
Mathias og Asta viser hvor stien går. Man lægger mærke til mange ting når man færdes i naturen gennem længere tid.
Myretuen.
Efter fire dage i samme lejr er vi klar til at flytte på os. Vi krydser Pikku Tuulijärvi og skal bære over flere søer i dag. Desværre slår vejret om igen og vi får nogen blæst og regn. Heldigvis er søerne ikke så store at vinden og bølger er et problem.
Medens de voksne bærer oppakning fra en sø til næste går Asta og hygger sig. Hun har lavet en dekoration hvor hun har stopper lyng ind i en fyrrekogle og lavet denne fine buket.
Der findes ikke dårligt vejr ....
Så skete det. I forbindelse med en overbæring og start fra en søkant har vi skrabet mod en skarp sten og skåret en 12 cm lang flænge i kanobunden. Vi må slå lejr og reparere. Her kommer det geniale i Ally-kanoens konstruktion frem. Med et reparationssæt bestående af ruller af presenning og lim kan man lappe den ret enkelt.
Vi slår tarpen op så vi kan sidde i tørvejr. Med kogeapparatet tørrer vi området på presenningen helt og limer en lap på.
Så er det bare at lade hærde i et døgn og vi er klar til at fortsætte turen.
Vi beslutter at gå en tredages vandretur medens kanoen hærder. Vi pakker telt, sovegrej og mad til tre dage og lægger på tur.
Hvem har ligget i dette?
Flotte store moltebær.
Turvenner.
Ungerne bærer egne soveposer og bøger.
En kæmpe stor myretue.
En stor del at turen ind til det område vi vil slå lejr går over en åben fyreskov med sandbund. Det er skønt og let at vandre i.
Mathias med meget gammelt rensdyrgevir.
Vi slår lejr på en halvø ved en større sø. Aftenstemning ved bålet.
Asta med sine bedste turvenner.
Mathias er begyndt at træne på at bruge GPS. Her lægger han lejrpladsen ind og sætter en kurs vi skal gå.
Sine fanger desværre endnu en gjede. Den sætter vi ud igen.
Endelig finder vi en sø hvor vi fanger god spisefisk. Der hives fem små og mellemstore harr ind.
Asta renser fisken.
I lejren laves der bål.
Stegt fisk til aftensmad. Mmmm.
Vi spiser gerne liggende.
I nærheden af lejren finder vi en moltemyr og alle fire får fyldt deres kop. Smager dejligt med sukker til dessert.
To teltbanditter skriver dagbog og spiller spil.
Vi er tilbage ved kanoen efter vores tredagstur. Sine læser ved aftenbålet.
Aftenstemning ved lejren. Skyerne driver forbi og der er vindstille ved søen.
Mere aftensstemning.
Klar til afgang. Mathias nyder at være bagpadler. Vi er vågnet til skønt vejr.
Skønne Asta.
Klar til endnu en overbæring.
Vi bærer kanoen og bagagen fra sø til sø. Vi er efter 2 uger på tur kommet ned til 3+2 runder.
Mellem mange af søerne er der byggen en slags skinner som man kan trække en båd på. Nogle er stadig brugbare, medens mange er i dårlig skik. Utroligt at tænke hvilket arbejde der er gået i at bygge det.
Nogle tager sig en pause medens vi bærer over.
Asta og Mathias lander en harr.
Dagens fangst. Sine med turens første (og eneste) ørred og Asta med sin harr.
Sine fanger (desværre igen) en stor gjede på 2,6 kg.
Sine og Asta renser fisk ved vores lejrplads ved Sulisjavre.
Ungerne henter brænde.
Aftensmad.
Stegt harr. Det får vi til aftensmad mange aftener.
Mathias nyder sin aftensmad.
Selv om det er ferie skal der vaskes op.
Vi har en dejlig lejrplads ved sulisjavre og bliver et par dage.
Det falder sammen med en regnfuld dag, så vi tager på opdagelse i området.
Vi udforsker en elv og ror modstrøms til et stenet stryg stopper os.
Dag 18 ror vi nordpå igen mod Sollumusjaure. Dagen omfatter fem søer og fem kortere overbæringer. Vejret er blæsende og til tider med kraftige byger. Det bliver ikke til mange billeder, men her en af de korteste overbæringer medens det er tørvejr.
Vi finder en dejlig lejrplads og med et godt bål tørrer det meste. Næste morgen skinner solen igen.
Regntøj til tørre.
To klatreglade børn.
Muligheden bød sig ikke så ofte om vi havde troet, men her mellem Sollumusjaure og Sollumuslompoli er det muligt at line kanoen med strømmen. Det gør det meget lettere og sjovere.
Vi må lette kanoen for lidt af bagagen og enkelte steder løfte. Vores kano er hele 18 fod så den kræver en del plads for at komme forbi.
Lige akkurat plads nok til at komme igennem.
Daniel har luret hvordan Jesus gjorde det.
Endnu er harr i nettet.
Aften nr. 20. Vores sidste lejrplads.
Turens sidste solnedgang.
Klar til sidste etappe hen mod bilen.
Asta træner som bagpadler over den sidste lille sø.
Efter tre uger på tur forkæler vi os selv med en overnatning på hotel i Kautokeino. Vi tømte morgenbuffeten.
En ven vi mødte på vejen.
På vej hjemad gør vi en afstikker til Gällivare for at besøge venner. Vi tager også en tur til det gamle kraftværk i Porjus som i dag er et åbent museum.
Mathias er meget teknisk interesseret og synes besøget er spændende. Her foran kontrolpulten.
Mathias foran en turbine.
