Vi har længe ønsket os en hund og her i foråret anoncerede en af vores venner at han ville lade sin labrador få hvalpe. Det er på en rigtig dygtig jagthund. Vi besluttede derfor at det var tid til familieforøgelse. Her ser i så Sälka, vores nye jagt- og familiehund. Hun skal selvfølgelig også være en god turhund.
Målet med denne blog er at dele vores erfaringer og oplevelser med børn og friluftsliv med andre, der heller ikke kan undvære at komme på tur bare fordi de får børn. Friluftsliv kan være ugelange vandreture i fjeldet, men det kan også være weekendture med telt, eller bålmad i haven. Vi håber I kan finde inspiration og kan inspirere os, så vi sammen kan flytte grænser for friluftsliv med børn når bare man bruger sin fantasi og lader det foregå på børnenes præmisser.
mandag den 9. september 2019
Kobberfjellvannet, sommerens sidste tur.
Sommeren er fantastisk og varmen bliver ved. Vi skal desværre snart rejse hjem. Vores sidste dagstur går til Kobberfjellvannet.
Hele familien på tur.
Det er så skønt med stier som snor sig smukt gennem landskabet.
Mathias på stole-varden.
Sine og Mathias.
Asta og Mathias hygger sig med at fiske. Kort efter billedet blev taget var de ved at skubbe hinanden i vandet. Søskendekærlighed.
Kopparfjellvannet.
En næsten naturlig stenhytte. Børnene spiste madpakker herinde.
Fisketur
En varm sommerdag går vi til det nærliggende Dalvatnet og fisker.
Asta plukker umodne hjortron.
Haugfjell. Væggen giver et fantastisk ekko, børnene hygger sig meget med det.
Storfiskerne.
En ille fjeldørred på krogen. Aftensmaden er sikret.
Brudesløret
Mathias har været vild med vandfald lige siden han var lille. I dag har vi besluttet at gå tur til et stort vandfald, Brudesløret. Vi går først langs Rallarveien og dernæst op til Brudeslørvannet hvor vandfaldet kaster sig ned af en brat klippeside.
Smørbold.
Minnesmærke for rallarna som byggede Ofotbanen mellem 1903 og 1928.
Norddalsbroen set fra toppen af Brudesløret.
Toppen af Brudesløret.
Fjellvioler.
onsdag den 4. september 2019
Norddalsbroen
I Sverige i byen Kiruna 160 km fra Narvik ligger en stor mine hvor de bryder jernmalm. I 1924-1928 anlagde man ved håndkraft en jernbane her for at kunne skibe malm ud året rundt fra den isfri havn i Narvik. På en strækning findes en bro, Norddalsbroen som var i brug frem til 1986. Under 2. verdenskrig forsøgte nordmændene at sprænge den for at afskære tyskerne, men det lykkedes ikke.
Vi er gået forbi den mange gange, men har aldrig været nede under den.
På Rallarveien, anlægsvejen da de byggede jernbanen. Mathias sender pinde ned af et lille vandløb.
Norddalsbroen i baggrunden.
Boltene er enorme.
Fundamenterne er lavet af natursten.
Norddaldbroen.
Smukke stenfundamenter.
Kopparåsen
På den anden side af Riksgränsen i Sverige har man i forrige århundrede drevet forskellige minevirksomhed. På Kopparåsen har man brudt efter kobber. Efter nogle år lagde man ned pga. for små fund. Der ligger stadig en del spændende levn fra minetiden. Åbne minegruber og gammelt udstyr.
Ingeniørboligen hvor Ingeniøren boede.
Daniel, Mathias og Asta på en bunke med sten som er brudt.
Rester fra minevirksomheden.
Fantastisk udsigt mod Norge.
Mathias holder fast i et jernspyd som er forankret i klippen.
Stigen
I dag går vi tur til Mathias yndlingssted, Stigen.
Turen er den korteste vej fra vores hytte og op på Haugfjell, men fjeldsiden er meget stejl. Eneste vej op går vi en lille træstige mellem fjeldet og en stor klippeblok som frosten har sprængt fri. Lige noget der er spændende for en lille dreng.
To små fjeldtrolde.
Udsigten fra Haugfjell mod Sirkelvannet.
Sine og Mathias på toppen.
Turen er delvist stejl, men der er reb til at holde fast i.
Mathias på toppen af selve stigen.
Tur til reintindvannet
Vi udforsker de hyttenære turområder. I dag går vi en ca. 4 km lang tur op til nogle gode fiskevann ved Reintind. Mathias har ingen problemer med at gå en 8km tur trods ca 250 højdemeter. Der er hele tiden noget spændende at se på. Et lille vandfald, blomster, fugle og flotte sten foruden udsigten. Asta nyder at være med i rygsækken.
Pigerne er klar til afgang.
Vi er oppe i ca. 600 meters højde. Isen er længe fra at gå her i begyndelsen af juli.
Sine og Asta nyder udsigten.
Vi får besøg af en lille renfamilie.
Skønne Asta.
søndag den 1. september 2019
Trollsjön
Vores næste tur går til Trollsjön i Sverige. En tur op gennem en helt speciel dal til en sø som er så klar at man kan se bunden 35 meter nede på en klar dag. Turen er ca. 11 km og det længste vi kan gå med Mathias. Trods lidt træthed til tider klarer han turen flot. En erfaring vi har gjort os er at man ikke må gå ned på chokolade eller kiks.
Vi starter i fjeldskoven og går op mod dalen Kärkevagge.
Mathias med Kärkevagge i baggrunden.
Drengene spiller med musklerne.
Trollsjön, stadig delvist islagt.
Daniel og Asta.
Vandet er utrolig klart.
Frokostpause ved Trollsjön.
Mathias med hele Kärkevagge bag sig.
Dalen har mange specielle stenformationer.
En flok rener køler sig på et snefelt.
Flere rener som græsser.
Guldvognen!
En velfortjent is efter endt tur.
Abonner på:
Opslag (Atom)